Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Halvvejs

Nu er jeg halvvejs. Lige præcis. Har tyve ugers gravidtid bag mig og tyve uger forude.

Status er, at jeg mærker uhyggeligt lidt til projektet – med undtagelse af det, jeg – i forsøget på at beskrive en for mig helt ny følelse over for en læge – fik beskrevet som ‘milde-konstante-skvatte-med-skridtet-først-ned-på-tværstangen-af-en-herrecykel’-smerter. Alternativt “blevet-gennembollet-en-hel-weekend-med-noget-der-nok-var-lidt-større-end-nødvendigt”-smerter. Eller “har-glemt-pudebukser-til-dobbeltspinningtimen”-smerter. Eller bare ‘Fissesmerter’, når jeg taler med mine nærmeste. De kloge siger, det er noget med bækkenet. Men jeg er ikke hårdt ramt, og det er jeg meget glad for.

Fik dog fødeerfaren veninde til at love mig, at man ikke på noget tidspunkt i løbet af en graviditet kommer til at høre sine egne knogler knirke. Hvilket, viser det sig, er en oprigtig frygt, jeg åbenbart går rundt med. Knirkende knogler er creepy.

Anyways. Jeg ser, frankly, mest gravid ud på kinderne. Og så pruster jeg pludselig som en lille pony, når jeg skal gå op ad trapperne til tredje. Uden at man altså kan se andet på mig, end at jeg potentielt er gået lidt rigeligt til risalamanden i december. Glæder mig til tid med babybump og dermed valid undskyldning for at tiltuske mig seniorsæde i bussen og spise for to.

 

2 Kommentarer

  1. Har været væk fra din blog siden den flyttede (uden nogen egentlig grund) og kom helt tilfældigt tilbage idag. Hvor er det fantastiske nyheder med det lille menneske der snart kommer til verden. Tusind gange tillykke. 🙂 Det er det største (og mest skræmmende) i livet. 🙂

    • Og læste lige min kommentar igen og med tanke på det du har været igennem med din LL er et barn nok ikke det mest skræmmende.
      Klapper i nu.
      Ville bare sige kæmpe tilllykke. 🙂

Der er lukket for kommentarer.