Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Et andet ord for “slægt” på to bogstaver?

Og: To ugers ferie senere er jeg et aldeles nyt menneske. LL og jeg tilbragte en uge i Barcelona, som måske er min yndlingsby. Hvis vi ikke regner København med. Og Berlin. Og New York. Og Amsterdam. Og London. Og Rom. Ej okay.

Vi brugte kort fortalt otte dage på ikke at besøge så meget som et eneste museum, kirke, seværdighed, galleri, skulptur, ruin, mindesmærke. Men vi er en slags undskyldt, fordi vi har besøgt Barcelona før.

Til gengæld vadede vi byen tynd fra en ende til en anden og stoppede og drak cafe con leche og cervezas nærmest hele tiden. Og spiste os frygteligt fattige i formidabel lokal-ish cuisine. Fra tapas til tortillas til pinxtos og pimientos de padron (faktisk min favoritret. Favoritret er til gengæld mit favoritord. Favoritretfiliongongong).

Og pintxos er billige. Så vi spiste med andre ord afsindigt mange for at spise os fattige.

Vi nåede også forbi en homoboghandel, en michelinrestaurant, mange strande og et par homoklubber (med lokalt bosat tilflytterven som kyndig guide). Men mest spiste vi bare. Rigeligt og godt. Jeg vil gerne lave en guide, hvis I vil have det.

Vi boede i en fabelagtig airbnb i Poble Sec. Almindeligvis beboet af sød (bøsse-?)punker, der talte dårligt engelsk og var meget genert. På sådan en måde, hvor han halvvejs igennem sit forsøg på at vise os soveværelse-nummer-to gav op, fordi han obviously ikke vidste, om det var mest høfligt/politisk korrekt at antage, vi var homoer, der delte seng, eller heteroer, der ville blive stødt over ikke at besigtige rummet bag dør #2, der i øvrigt forblev hermetisk lukket hele ugen. Breaking: LL og jeg deler seng. Så er den kat ude af sækken.

Vi købte en ny espressokande til bøssepunkeren i afskedsgave. Den, han havde, manglede håndtaget og havde i øvrigt været alt for tæt på lejlighedens (forhåbentligt) eneste kakerlak.

Det var den rareste uge nogensinde. Fordi den var så psykopatisk velfortjent, tror jeg. Helt ind i knoglerne (som i ugens løb forsvandt bag tiltagende arkæologiske lag af tapas) havde vi fortjent den rejse. 2016 har været en forbandet lang lort. Men det var lige som om alt lort for en stund var glemt i 26 graders sol.

Imens blev det efterår herhjemme, men det gjorde ikke så meget, når nu Ferieuge Numero Dos aka The Copenhagen Staycation for en god dels vedkommende blev tilbragt indendøre med rødvin og godt selskab af den ene og anden slags.

Weekenden blev brugt i Århus (bolle-å), hvor min seriøst maximalt femårige lillebror havde den frækhed at tillade sig at fylde 30 år. Hvordan kan det lille møgbæst være rundet 30, når jeg stadig stikker armen frem for at holde ham i hånden, hvis vi skal over vejen? Ubegribeligt.

Her blev jeg igen glad for at have verdens sejeste familie. Jeg håber, I er mange derude, der kan glæde jer over lige så åbensindede familier som min. Der er simpelthen så stor rummelighed i mit bagland af brogede typer, der langt fra i den ældste generation tæller kosmopolitiske akademikere. Alle fordomme om landsbymentalitet kan stikkes skråt op. Det er i hvert fald ikke i min æt, DF finder deres stemmer. LL og jeg behandles 100 pct. lige som mine heterokusiner. Uden at der bliver blinket.

“Æt” er i øvrigt sådan et ord, jeg kun kender, fordi jeg har løst ufatteligt mange kryds-og-tværs’er i mit liv. “slægt” på to bogstaver. Værsgo.

2 Kommentarer

  1. Her har du La Sagrada Familia. Husk også at besøge Park Güel og noget Joan Miro-museum. Og spis tapas! Og glem ikke Ramblaen.

  2. Jaaa til guide! Eeeh en homoguide vel at mærke.. Resten har vi set mange gange.. Men et par gode/hyggelige homo steder ville være herligt at kunne besøge i næste måned!

Der er lukket for kommentarer.