Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

En hund – ikke et barn

Min kæreste og jeg har jo købt en hund. Nej. Ikke bare en hund, egentlig, men  verdens  universets mest nuttede franske bulldog.

Af og til er han (ja, jeg er i løbet af fire uger gået fra at omtale alle hunde som intetkøn til at kalde min egen for ‘han’) med på arbejde. Især i disse dage, hvor min kæreste har fået en freelance-tjans derinde, så hun også holder til på kontoret.

Hun tog ham (hunden) op, da vi mødtes i køkkenet for at lave kaffe. Jeg holdt om hende og gav hende et kys. I samme øjeblik gik en kollega – og ven – forbi. Han tegnede med fingrene en billedramme omkring scenen og sagde ‘klik’ – forevigede i spøg og overført forstand det lille moment.

Jeg får kuldegysninger over den slags. Heldigvis var det for sjov. Men blot tanken om, at nogen tænker, at hunden er en børnesubstitut for os – det lesbiske par – får hårene på mine arme til at rejse sig.

Jeg ved ikke hvorfor. Min kæreste siger, at jeg bekymrer mig for meget. Det er nok rigtig nok. Men han den er altså bare en hund.

3 Kommentarer

  1. og det må man da sige du har gjort.. håber du fortsætter 🙂

  2. Ha! Hvor herligt at gafle en læser (nu er I tre) midt i juleanden. Alt er relativt, og jeg tænker, at selv min blog kan læses som god efter tre dages intensiv familiespisning. Velkommen. Jeg vil gøre mit yderste for at øge frekvensen i 2012. Promise!

  3. Wow hvor har jeg dog ledt længe efter din blog… eller det vidste jeg nok ikke, men det gjorde jeg! Følte mig i hvertfald helt befriet, nu hvor jeg har fundet den. Og så har du kun posted 3 gange i hele 2011, åh det kommer til at føles som juleaften, hver gang der sker noget nyt 🙂

    Hilsen M

    Nå, jeg er selv lige flyttet sammen med min lækre kæreste, som stadig er ved at springe ud (Det er jeg vel egentlig også – har bare en mor, der misforstod “og vi har ikke sagt det til nogen andre endnu…” og troede at det dermed var hendes opgave, så byrden er – mildest talt – fjernet fra mine skuldre!
    Og jeg har i den grad savnet en anden lesbisk, der går i kjoler og er laghåret.
    Man må være som man vil, men alle de lesbiske jeg kender (og det er nu ikke så mange som det sikkert burde være:p) er korthårede cowboy-bukse-typer… og det trætter mig lidt.

    Tilbage til din blog – vil bare sige endnu engang tak for at have sat mit humør gevaldigt i vejret, håber at høre meget mere fra dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*