Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

En af de ligegyldige (undskyld)

Min sidste modeuge med front row-siddepladser (i denne omgang) ligger bag mig. Ret forude venter et nyt og sindssygt spændende job i den del af modebranchens periferi, hvor man skal prise sig lykkelig for en ståplads. Og dét priser jeg mig lykkelig for. Altså jobbet – men jeg er også helt okay med ståpladserne.

Og jeg tog modeuge-afsked med manér.

Skulle have været til fødselsdag klokken to lørdag eftermiddag, men ankom først kl. 19.30, fordi festlig fredag aften blev til festlig fredag nat blev til festlig lørdag morgen med en hilsen til en gryende sol på det umiddelbart eneste flade tag på Ny Carlsbergvej.

Og drinks og øl og shots og en lørdagsmave, der vendte vrangen ud, hver gang jeg bevægede mig/snakkede/lyttede/åbnede øjnene.

Men jeg nåede alting. Inklusiv at hente og hjembringe to trætte udlånte hunde i christianacyklen omkring midnat. De puttede i bunden af ladet, mens jeg snirklede mig hen over den (selv i mørket) helt orange Cykelslange. Bedste nybyggeri længe.

Og hjem i favnen på LL, der halvsov (hun skulle have været med til fødselsdag, men det var mine venner, og hun havde det lige så skidt som mig, så jeg råbte “red dig selv!” og kiggede en reparationsøl dybt i øjnene hen ad aftenstide, før jeg cyklede mod en kolonihave på Amager).

Nu laver hun mad til mig, gør LL. Noget med pasta og fløde, tak. Fordi jeg er forkælet ad helvede til.

Helvedesugen – i den bedste tænkelige betydning – er nemlig endelig blevet til den søndag, jeg har glædet mig til lige siden lørdag for en uge siden, da det så småt gik løs.

Og vi skal se film. Jeg har udbedt mig noget feel good-agtigt. Jeg kan ikke lige klare hverken blod eller forfølgelse på en dag som i dag.

Og i morgen begynder den sidste fulde uge på mit gamle arbejde. Det er sygt nok.

4 Kommentarer

  1. Okay, det var så det. Tak for mange gode indlæg. Farvel.

  2. Ej, skriv nu nogle flere indlæg eller afslut bloggen ordentligt. Please. Eller inviter nogle andre såkaldte lebber til at gæsteblogge, hvis du ikke har tid. 🙂

  3. Jesus, vi savner dig, du såkaldte lebbe!

  4. Håber det bliver en uge, hvor du får sat et fedt “vi glemmer dig aldrig”-aftryk på dit snart gamle arbejde, og start så det nye med manér…
    Pøj pøj, knæk og bræk, og hvad der ellers får mig til at lyde, som en gammel krage

Der er lukket for kommentarer.