Der var engang, jeg aldrig tudede. Altså. Lige meget hvor meget jeg blinkede, var øjnene lige knastørre, mens veninderne græd til film, bøger, anything.

Det var dengang.

Jeg har den seneste uge tudet over:

  • Tekst på Medium om to shelter-hunde der blev reddet fra aflivning i elvte time
  • Video med amerikanske soldater, der kommer hjem til deres hunde
  • Video med dykkere, som bliver kysset af nogle megasøde(!) søløver
  • Video med amerikanske soldater, der kommer hjem til deres børn
  • Sæsonfinalen (sæson syv) af Community
  • Blogpost med billeder af verdens forfald, skraldeøer, skovrydninger og sådan
  • Video med amerikanske soldater, der kommer hjem til deres kærester

… Og så har jeg også lige tudet til den her trailer:

Jeg er MEGAfan af Julianne Moore, og Ellen Page har jeg elsket siden Juno (og hun er tydeligvis sit absolut mest lækre lesbiske selv i Freeheld). Som gammel The Office-fan gør det mig for øvrigt heller ikke decideret ulykkelig at se Steven Carrell (som bøsseadvokat) i en af de andre bærende roller.

Freeheld berører, så vidt jeg kan udlede af traileren, dele af den lovgivning, der HELDIGVIS med den seneste amerikanske konstitutionsændring – så vidt jeg kan forstå – hører fortiden til (I må gerne rette mig, hvis jeg tager fejl?).

Men der har været så, så, så mange historier om homoer, der er blevet nægtet adgang til deres elskede hospitaliserede livspartners dødsleje, fordi de ikke var “lovmæssige ægtefæller” … fordi de fucking ikke KUNNE BLIVE lovmæssige ægtefæller. Rædselsfuldt.

Men det gør ikke filmen mindre vigtig.

Og jeg glæder mig i hvert fald helt sindssygt meget til at se Freeheld. Der er ikke meget info at hente på IMDB endnu – filmen får amerikansk premiere til oktober, så mon ikke den rammer Danmark engang i 2018 …