Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Derfor elsker jeg LL. Kogt ned til seks ord og et emoji

Jeg er besat af vafler for tiden. Tror, det startede med en venindes forespørgsel om en brunchdate flankeret af mundvandsinducerende instagrambilleder af sprøde belgiske vafler med alskens lykke og kærlighed som topping. Dernæst læste jeg, at man kan lave SUNDE vafler af banan og chiafrø og helt uden sukker. Så det var nærmest dumt ikke at investere i en sådan kilde til fremtidig stensikker fitness. Host-host.

Så jeg var i markedet for et vaffeljern.

Men denne købetrang optrådte, forstås, i kombination med, at jeg er nærig. Og – relativt – decemberfattig, før december overhovedet er gået i gang. Og at skabene i vores miniaturesamtalekøkken allerede bugner af så ufatteligt et væld af køkkenredskaber, at de er svære at lukke. Slowjuicer, toastjern, brødrister and all.

Jeg befandt mig med andre ord i et af mit livs nok største dilemmaer. “To vaffeljern or not to vaffeljern?”, som en eller anden halvdramatisk gut vist engang ytrede oppe på Kronborg.

Og så er det nogle gange bare rart med lidt bekræftende opbakning hjemmefra. At erfare, at vi er fuldkommen på linje, når det drejer sig om at prioritere det store og væsentlige i vores lesbiske husholdning. At vi lige som ved, hvad der er essentielt for at drive et fornuftigt køkken:

…. Og nu er vaffeljern indkøbt med (forhåbentlig) lynhurtig levering i morgen – here’s to hoping, PostNord!

7 Kommentarer

  1. Es kann man unendlich besprechen.
    Rexuiz FPS game

  2. Your article is really useful. In addition to that,
    it really is engaging, convincing and well-written. I would desire to see even more of these types of great writing.

  3. You have some really interesting info here, well written as well as
    your website is user-friendly.

  4. Generally I don’t read article on blogs, however I wish to say that this write-up
    is incredible! Your writing taste has amazed me.
    Thank you, very excellent post.

  5. Et vaffeljern ER en nødvendighed!

    Og hvis I en dag skulle få lyst til en forretsvaffel så kan spinatvafler med varmrøget laks, asparges, tomater og æble-peberrodsdressing altså også godt spises. Mums!

    • Mit Saakaldt Lesbiske Liv

      30. november 2017 at 14:17

      Optur!
      Lige nu fantaserer jeg mest om flydende chokolade, is, og vanille.
      PS. Love your email address!

      • Det lyder simpelthen også alt for lækkert. Haha! Den er et levn fra da jeg var teenager. Jeg har efterhånden fået op til flere emailadresser som er markant kedeligere, men også lidt lettere at bruge i arbejdssammenhæng. Nogle samler på sten, andre på frimærker. Og jeg, tja jeg samler tilsyneladende på emailadresser. De udgør et ret effektivt spamfilter…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*