Badum-tjii-episode #1

Mig i dag, frustreret over mailserverproblemer igen-igen: 
Ghaargh, hvad gør man når den bliver ved med at sige, at den er passiv?

Yndlingskollegaen:
Respekterer det og lader være at stikke ting op i dens bagdel.

Badum-tjii-episode #2

Mig i går, da delikat lammepølse sprutter en smule ved første bid:
Uh, den sprøjter!

LL, tørt og med en stemme, der drypper af det-sagde-hun-også-i-går:
Det er det, der sker, når man sutter på pølsen.

Og igen tagger jeg med “hahaha” og ærgrer mig over, at jeg er for doven til at oprette et “høhøhø”-tag.

Og punktum.

I øvrigt viste Homohundens bror sig – apropos gårsdagens indlæg – at have et noget mere … iltert … temperament end vores lille minus-alfa. Så første møde endte med at blive småtraumatisk for vores den firbenede.

Og det var nok alt sammen for det bedste. To hunde kan ikke være i min ret classy grønne knallert-mælkekasse-cykelkurv.

Og nu tager jeg min hund under armen og drøner over til min veninde + baby, fordi jeg har verdens rareste, rolige hund, der er verdens bedste over for børn og i øvrigt bare vender ryggen til, når dumme broderdyr bider ud efter dens lille søde fjæs.