Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Åh, lesbiske stalkere. Hvem kunne leve uden?

Hahaha. Fra tid til anden skriver dedikerede lebber jo til mig, at de har fundet ud af, hvem jeg er. Og de har aldrig ikke ret i deres gæt.

Det er mest sødt og kun lidt creepy.

Og så er jeg frem for alt vild med fortællingerne om, hvordan de finder frem til mig.

Jeg vil ikke dele fortællingerne her – jeg behøver jo ikke lige frem opfordre til yderligere lesbisk detektivarbejde.

Men jeg må alligevel fortælle historien om lebben, der havde fundet frem til, hvem jeg var, og var sikker på, hun havde set mig på G-Bar i Aarhus.

Hun afslørede for mig ovre på Facebook, at hun simpelthen var så sikker på, det var mig, der stod der i baren i Smilets By, at hun resolut var gået hen til kvinden – der selvfølgelig viste sig ikke at være mig – greb hende om armen og drejede hendes hånd opad.

Naturligvis for at tjekke om mine N’er (ænder) skjulte sig på indersiden af håndleddet. Det gjorde de ikke. For de er jo lige her.

Jeg er topvild med ideen om, at en stalker har hevet fat i fremmed dame for at afsløre mig.

Smigret og kun en lille smule skræmt.

2 Kommentarer

  1. Kæft, det var hurtigt. Ny rekord. Skriv på mailen, hvordan du gjorde det! Please!

  2. Okay.. kan ikke lade være… mænger mig med creeps'ne. Men også kun på grund af det her blogindlæg:o) Tid fra læst blogindlæg til et styk veludført stalking: 1 minut..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*