I fredags tog LL og jeg i IKEA for at købe dyner til vores nye #kololyfe. Vi rocker, hvis vi selv skal sige det, IKEA og har flere gange high-fivet på vej ud af butikken, fordi vi IGEN har bevist, hvor bundsolidt vores forhold er, ved ikke at skændes tværs henover noget BILLY eller noget PAX.

Nå. Men da vi senere fredag lander i forstadsidyllen på vores græsklædte frimærke, og jeg skal i gang med at lægge sengetøj på, pakker jeg begge dynerne ud af deres vacuum-plastik. Men da jeg skal lægge betræk på den første dyne, vender og drejer jeg den undrende fyrretyve gange, fordi jeg simpelthen ikke kan finde den korte led.

Hvorfor? Jo. Fordi det tilsyneladende og helt fejlagtigt er en dobbeltdyne. Facepalm.

Jeg bliver sur. Nok også mere sur end situationen byder, bevares. Men guderne (og bloglæsere med semi-god hukommelse) ved, at jeg hader dobbeltdyner af et ondt hjerte. Hertil hælder LL unødigt yderligere benzin på bålet med ordene, “jamen, kiggede du ikke på emballagen?”.  Jeg bander og svovler og hvæser, at det da ‘lige så godt kunne være den dyne, hun havde taget fra stativet!’, selvom jeg kender mig selv og ved, at jeg er distræt og derfor sandsynligvis fejlkøbets ophav.

Nå. Men med vrede bevægelser og lavmælt banden folder jeg dobbeltdynen sammen og placerer den i et stramt enkeltdynebetræk, hvormed jeg kreerer verdens tungeste og mindst sommervenlige betonlignende sværvægterdækken.

Herefter griber jeg dyne #2 for at lægge betræk på den også. – Og nu bliver det hele godt igen – Eller skidt. Eller, sådan, I ved, ‘intet-er-så-skidt-at-det-ikke-er-godt-for-noget’-agtigt.

Og så viser det sig sandelig, at dyne #2 OGSÅ er en dobbeltdyne. Fyrværkeri! Hjerteemojis! Klapsalver! Dyb, satanisk latter!

Og selvom det betyder, at kolo-budgettet er blevet sprængt i småstykker af dyneposten, så betyder det OGSÅ, at LL og jeg har været lige dårlige til at læse på dyneemballager i IKEA. Og det faktum bærer faktisk lønnen (udgiften?) i sig selv. Det bedste i verden er at tage fejl og så finde ud af, at man ikke er den eneste, der har taget fejl.

Så nu kan vi også tage en overnatning i kolo, hvis det skulle blive isvinter, under hvert vores dobbelttykke jerntæppe.