Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Måned: december 2013 (side 2 af 2)

Hvis vi begynder med lesbisk håndbold og slutter med Dita von Teese, så er I helt med, ikke?

Jeg får slet ikke skrevet lige så meget, som jeg gerne ville. Og den dårlige samvittighed hamrer på yderdøren, og jeg prøver ikke at lytte. Og jeg skylder stadig de trofaste lidt bevis for min diminutive Ruslands-demo.

Men.

Jeg har en hundehvalp. For eksempel. Og det er så fucking fedt. Og hårdt og røvsygt. Og meganuttet. I vilkårlig rækkefølge.

Lige nu ser LL – you guessed it – håndbold.

Kort efter vi havde mødt hinanden (og efterfølgende ca. en gang i kvartalet) tog vi en semi-ophedet diskussion om, hvorvidt der var større repræsentation af lebber i kontaktsport, end i den såkaldt virkelige verden.

Hun mente – og mener – nej og har en vis førstehåndserfaring (der dog hendes … førstehåndsmøder (host-host) … taget i betragtning taler til min fordel).

Jeg mener klart ja – og peger en flot finger i retning af Anja Andersen og co.

Vi bliver helt sikkert aldrig enige, med mindre nogen kan lægge iskoldt fakta på bordet, for vi var lige igennem den igen. Og nu har jeg lige googlet “Line Jørgensen lesbian”. Og nynner TV2 imens.

Jeg blev ikke klogere. LL mener at vide, at Line Jørgensen (Voldum) helt sikkert ikke er lesbian. Men med de skuldre og den fremtoning er jeg stærkt i tvivl, ikke desto mindre.

Nå.

Men derudover var jeg til julefrokost i fredags. Og lå brak det meste af lørdagen – med undtagelse af de plus/minus fyrre gange jeg og LL stod uden for døren helt tyste og øvede alene hjemme med 2xbulldog.

Det gik pissegodt. Hvilket forhåbentlig betyder mere hundefrit parforhold til mig. Juhu! Det kan måske lyde kontraintuitivt, men en del af årsagen til, at vi erhvervede Hund#2, var faktisk, så Homohunden kunne lade os være i fred engang imellem. Please.

Og det ser ud til, det virker. Problematisk er det dog, at Mindstehunden reagerer med kraftig gøen på sexscener i film. Vi så otte afsnit af The Tunnel (den fransk/britiske udgave af Broen, som jeg aldrig lige fik set) i går – tømmermænd, sagde jeg jo – og når der blev knaldet på skærmen, blev der gøet i stuen.

Den reaktion skal vi liiige have hevet ud af kræet snarest, tænker jeg.

Jeg forlod i øvrigt fredagens julefrokost ved totiden, da resten af festen tog videre til parallelfrokost i modebranchen. Jeg mødtes med BB og tilbragte dernæst to spritstive timer på Cosy, og de var godt givet ud.

Vi mødte nemlig fx en flok bøsser, der insisterede på, at jeg mindede svært om Dita von Teese. Hvilket bestemt er en kompliment, der ikke har anden klangbund i virkeligheden end en rød læbestift og en sirligt sat rockabilly-inspireret pandekrølle.

Men tak alligevel, dejlige mænd.

Så det.

Og nu har jeg for øvrigt oprettet tagget ‘håndbold’. Fordi man fanme ikke kan drive en lebbeblog uden. Sgudda.

Om at føle sig særlig. Eller not.

Det der med at føle sig lidt som noget særligt, fordi Harem CPH (den eneste Facebook-ven, jeg med 100 pct. træfsikkerhed har tilfælles med samtlige Lebbelivets followers) har tilføjet mig til en “secret group”.

… Og så opdage, at man kun er lige så hemmelig som de ca. 897 andre særligt udvalgte.

Men omvendt ganske fantastisk med et nyt homofestligt initiativ, for der sker noget spændende på Jolene en dag, selvom jeg selv er halvangst for lebbebyen.

I er så unge, og I kigger så sultent.

Næ du. Så hellere prollet stormvejrsidyl (I heart Bodil) med æbleskiver og en god film. Og hunde. Flertal. Ja. Vi gjorde det sgu. Det sindssyge. Og lesbiske. Og er nu en tohvalps-regnbuefamilie. Det er jeg flov over og glad for på samme tid.

Det skal vi fejre!

Åh! Jeg havde en vidunderlig forlænget weekend i det østrigske. For fanden da. Når man er voksen og arbejdende og kæreste og alt det der, så er det så SYGT privilegeret at have tre dages uforstyrret kvalitetstid med en af de allerældste og bedste.

Vi talte meget om det her med, at spontanitet virkelig er noget, man skal – høhø – planlægge og bevidst prioritere, desto ældre man bliver, fordi der bare er så mange faktorer der fucker med impulsiviteten, når man også skal gå tur med en hund eller afdrage på en lejlighed og sådan.

Men det er slet ikke det, det skal handle om lige nu. For jeg ville faktisk bare lige dele den her glædelige nyhed.

Nu er der nemlig ikke betænkningstid og prøveperiode og hvad har vi, før man som (lesbisk) medmor kan kalde sig, well, medmor.

Min veninde Kosmopolitten har som nævnt tilbragt mange år i Mellemøsten og fortalte mig så sent som her i weekenden, at hun i fx Egypten har oplevet en herlig tradition for at fejre, når tingene går godt. Så vi fejrede fx med champagne lørdag formiddag, at jeg var vågnet helt ustresset og glad efter lidt rigeligt arbejdspres gennem en periode.

Og det, at to kvinder nu kan blive mor og medmor fra fødslen, som Politiken skriver i dag, dét skal da også fejres.

Om lagret ost af fåremælk

Lørdagens “Stakit-Stativ-Kasket” i det kulturradikale + halvbjærgede segment:

“AGED SHEEP CHEESE”

Prøv selv at sige det tre gange i streg. Vi – Kosmopolitten og jeres såkaldte lebbe – kan ikke (længere?) hernede i det østrigske.

Og så har vi i øvrigt muligvis opfundet en drink. Den er hermed opkaldt efter min veninde. Den hedder imidlertid af indlysende årsager ikke en Kosmopolit, og jeg kan desværre ikke fortælle jer, hvad den (og dermed hun) i stedet hedder.

Men! Her er opskriften:

Rom (Kosmopolitten afbryder: god rom)
Amaretto
Sour mix
Vanillestang
Cocktailbær (Kosmopolitten tilføjer: røde!)
Isterninger

PS. Måske (men kun måske) blogger jeg fuld lige nu.

Nyere indlæg