Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Måned: juli 2013 (side 2 af 2)

Fredagsporno er tilbage. På lebbemåden. Inklusiv saks.

Jeg havde sgudda lovet jer, at I måtte se de illustrationer, der kom ud af endnu en herlig, semivåd og stormfuld homoaften tidligere på sommeren.

Mig, Lebberne K.+E. samt Bedstebøssen talte jo den aften om, hvorvidt det var muligt at holde om hinanden, mens man saksede (eller tribbede, eller hvad det nu hedder).

Og her er så forsøget på at illustrere tribbing henholdsvis med og uden omfavnelse:

Jeg synes, der er flere ting, man bør bide mærke i på tegningen – foruden selvfølgelig den Såkaldte Lebbes vilde illustrator-skills
Nemlig: 
1. Der er naturligvis tegnet en lille prut ind på det øverste billede. Så vidt jeg husker på opfordring af Lebben K. Sygt voksent.
2. Den ene lebbe på tegningen er korthåret, og den anden er langhåret. Hvor hetero-homo-normativt. Undskyld. Men jeg kan godt lide korthårede kvinder, og jeg er selv langhåret.
3. …Hvilket det hår, der har sagt farvel til mit hoved og placeret sig på tværs af tegningedamernes skridt, også vidner om. Fældnings-klamhed. Undskyld igen.
4. Lyset på Cafe Sommerstedet en skændsel = Undskyld rådden billedkvalitet.

Homofobi = munddiarré

Jeg elsker Cyanide & Happiness. Har fulgt den lille webserie gennem de seneste ret så mange år og bliver altid så glad, når jeg i en periode har glemt at læse den – for så er der et helt lille arkiv at gå i kast med (der er en ny stribe på sitet hver eneste dag).
Den her gjorde mig ekstraglad. De er sgu seje nok.

Bøsserne har Grindr. Hvad har lebberne?

Det her er ret interessant, synes jeg. Altså det her med cruising og bøsser i Ørstedsparken, som en eller anden gut ifølge Information.dk lige har skrevet en afhandling om. For mændene kan hoppe i Ørstedsparken eller på den nærmeste rasteplads, men hvor går liderlige lebber hen?

Jeg har af utallige omgange brokket mig til mændene (læs: bøsserne) i mit liv over, at der ikke fandtes et decideret lesbisk modstykke til Grindr – altså denne her cruising-app, der lader bi- og homomænd se, om der er spændende bøsser i nærområdet – typisk med fokus på tilfredsstillelse af kødets lyster mere end hjertets.

Findes den? Er jeg bare fejlinformeret? Eksisterer der en lebbe-Grindr? Gid, jeg tager fejl!

Jeg kan stadig huske, da Bedstebøssen og jeg for to år siden sad i Marrakech på den eneste bar, vi kunne finde, som serverede (sygt overpriced) alkohol. Vi snakker en by så konservativ, at vi aldrig formåede at finde den ene hotelklub, hvor rygterne gik, at der vist nok var homovenligt.

Og der sad vi så. I Marokko. Omgivet af (andre) rige europæere. BB loggede på Grindr. Og fanme om ikke manden, som vi hurtigt kunne ansigtsammenligne med den unge mand, der sad ved bordet over for os, viste sig at være homo og på udkig.

Come nu on, bøsser.

En app som Grindr er jo guld værd, især hvis man befinder sig i homohemmelige/-fjendtlige dele af verden. Eller bare er godt gammeldags liderlig.

(Og det bliver kvinder altså også.)

Den lille lebbosfære, eller: “Hulkammerater”

Åhada. Egentlig ved I jo slet ikke ret meget om mit nyfundne singleliv. Der faktisk slet ikke er helt nyfundet længere med knap fire måneder på bagen efterhånden.

Men det må der rådes bod på, det ved jeg godt. Altså det med manglende snak om lesbisk singletilværelse.

Radiotavshed skyldes imidlertid, at jeg har lovet mig selv så vidt muligt at lade det her handle om mig og kun mig – og ikke nødvendigvis om de temmelig fremmede mennesker, jeg på min vej støder ind i (hvis I forstår sådan en lille én). Og når man er single støder man jo (host-host) bare ind i nogle stykker.

Det korte af det lange er, at jeg faktisk har set en i en periode. “Kendt hende” i bibelsk forstand, om I vil.

Måtte jo op på den lesbiske bollevogn igen.

Samtidig var – og er – jeg meget bevidst om, at jeg ikke skal ile ud og finde en ny kæreste for enhver pris, så præmissen var sex, hvilket vel typisk giver den slags relationer en ret naturlig udløbsdato.

Dermed dog ikke sagt, at vi ikke nåede at få styr på, hvorvidt nogen af os gerne vil have børn (og andre af os ikke nødvendigvis har de helt store drømme i den retning). Og den slags. Efter en enkelt nat sammen, forstås.

Vi er jo lebber.

Anyways. Vore veje skiltes igen en lille måneds penge senere, og det er vist alt sammen ok, selvom det selvfølgelig altid er svært (på sin helt egen private måde) at stoppe den slags.

Og lige nu kender jeg så altså en anden. I særdeleshed – men ikke begrænset til – i bibelsk forstand.

Der er ikke så meget at sige om det lige nu. Så kan jeg ikke bare lige opdatere løbende?

Shh! En del af mig finder det top-grænseoverskridende at skrive om alt det her. For jeg vil virkelig ikke hænge nogen ud. Og jeg har kun mødt gode mennesker. Kun. Gode. Mennesker.

Jeg vil bare virkelig gerne gøre det der med at blogge så godt som muligt. Og også det der med at være et menneske, egentlig. Og ikke træde nogen over deres lesbiske tæer.

Og det går så småt op for mig, hvor lille den københavnske lebbosfære (godt ord igen) er. Alle kender jo seriøst alle.

Der er mere garvede lebber, der har mobbet mig med, hvor naiv jeg er. Men jeg vidste virkelig ikke det der med, at alle lebber kender hinanden. Ikke rigtigt i hvert fald.

Altså. Jeg har lavet sjov med det og sådan. For jeg kendte jo godt til fordommen. Men jeg har først nu mærket på egen krop, hvor sært det føles at have pillow talk med en kvinde, der viser sig at være tætte-tætte veninder med en, der har knaldet min eks.

Shit maaan, det ender jo med, at man har såkaldte hulkammerater over hele byen. Åh, lebber.

Jeg skyder skylden på tre gange længevarende parforhold og max et par måneders reel singletilværelse i de godt syv år, jeg har været homo.

Jeg har slet ikke været lebbe-promiskuøs nok. Damnit.

Bedste. Lesbiske. Scoretrick. Nogensinde.

Følgende kommentar til Velas gruppe dukkede lige op i min newsfeed ovre på Facebook:

Kære alle 
Er der nogle, der kan sige godt om nogle dating sider til piger?
Jeg kender ikke det område og vil måske ind og se på det – men vil hellere spørge jer, om I kan sige godt om en side.
Det er jo simpelthen den mest geniale scorestrategi i universet. Subtil og elegant, og nu ved hele den store vide Lebbeverden, at spørgeren er single og ready to mingle. 
Jeg er imponeret. Og ønsker kvinden al mulig held og lykke med jagten. 
For helt alvorligt: 
Kunne der ikke godt gemme sig en lebbedate eller to i den fremgangsmåde? Hvis hun lige har sørget for at finde et skidegodt profilbillede frem til lejligheden? Hvis jeg var ready to mingle (og kvinden havde haft noget kortere hår og mindre læbestift på), havde jeg da været der med en kæk privat besked. Hun må have fået tyve nye lesbiske Facebook-venner her til formiddag. 
Jeg er fuld af beundring. 
Det dumme er, at ingen nogensinde kan gøre det efter. Damen ovenfor vinder, fordi hun kom først.
Og I kender også godt de der blodsugere, der kommenterer med et “jeg leder også”, når nogen skriver den slags, ikke? Det sker hver gang nogen tør skrive, at de søger et lift til Roskilde Festival eller en billig lejelejlighed. Og den duer altså heller ikke. Man må skabe sin egen hype.

Nå jo. Bare lige en serviceinformation:

Dem, der har svaret damen, foreslår hende at prøve Girlfriend.dk, Homosiden.dk og Wmen.dk.

Jeg kender kun førstnævnte, hvor jeg i øvrigt netop har nedlagt min profil – men måske har I erfaringer fra de to andre sites?

I’m still – I’m still Bøssen from the blog.

Åh. Der skete noget sjovt til fødselsdagsfesten i lørdags. Noget jeg lige havde glemt, men nu husker.

Jeg havde nemlig inviteret Min Nye Bøsse med. En form for introduktion. Tadaaaa. Mød min nye ven!

Og en halv time inde i festivitas’en råber en af mine veninder til mig, mens hun peger på ham:

Er det ham fra bloggen?” (altså som i ‘ham hun havde læst om fx lige her‘.)

Hvortil Min Nye Bøsse svarer:

“Altså ligesom Jenny?”

Jeg fattede først omtrent fire minutter for sent, hvad fanden MNB mente med det.

Don’t be fooled by the rocks that I got.

Noget om Roskilde og lebber og bedstebøsser

Uhada. 
Da der pludselig viste sig en helt lille bitte mulighed for, at Lebben alligevel skulle på Rossen, fløj følgende udveksling frem og tilbage mellem Bedstebøssen og undertegnede henne på Facebook. 
Jeg har centreret teksten, fordi jeg synes, det ville gøre sig godt i digtform. Måske.
(Og kan I så krydse fingre for, at alting går igennem, så jeg kan hænge ud i Smatten med Marie Key og Rihanna i weekenden?)
Lebben:
Hvis det nu var, jeg kom af sted, ville jeg altså mægtig gerne høre Marie Key ved middagstid fredag.
BB:
Ja, det vil du vel.
Så kom over i køen til Rihanna bagefter. Jeg skal i Pitten.
Har det lidt, som om Rihanna bliver højdepunktet i mit liv. Mærkelig følelse.

Lebben:

Ja. 
Det skal nok blive vildt.
Jeg vil med i Loungen. Jeg mener Pitten.
(holdkæftlebbe)

BB:

Potato-potato.
Du mener Fitten, tror jeg.

Lebben:

Det tror jeg også.

BB:

Jeg vil også med i Fitten.

Lebben:

Mener du fissen eller fitnesscentret? 
Jeg kommer i tvivl?

BB:

Fissen.

Lebben:

Det mente jeg nok.
Det her ryger på bloggen.

BB:

Det er godt.
(…Og hvis ikke jeg kommer af sted, bliver det sikkert også bare en dum, kedelige og ganske…ganske vidunderlig festival. Det erindrer jeg i øvrigt, at jeg ordret skrev sidste år også. Men jeg tager forhåbentligt fejl. Så uopfindsom kan jeg ikke leve med at være)

Hvad? Intet sexliv? …Men I er jo ikke lesbiske?

Ser en ualmindelig dårlig sitcom, der hedder Partners.

Fordi alle de gode serier holder sommerferie. Partners er kun en lille smule god, fordi ham, der spiller bøsseassistentbirolle i Ugly Betty, spiller bøssehovedrolle i denne. Gad vide om han er bøsse in real life? Nå. Sidespor.

Følgende udveksling faldt lige mellem de to mandlige hovedpersoner (og bedste venner) – en straight og en gay:

Gay fyr: 
“No! Your sex life is dead? Already? That can’t be. You just got engaged – and you’re not lesbians.”

Straight fyr: 
“Oh. Straight guys and gay guys have such different views on what lesbians do.”

Det var da meget sjovt. Dåselatteren faldt prompte. Hmm. Dåselatter. Jeg kan mærke, der gemmer sig en dårlig vittighed et eller andet sted i det begreb. Never mind. Jeg drømmer nok punchlinen senere. 

Fest. Bare fest. Og kærlighed.

Puhada. Jeg holdt fødselsdagsfest i lørdags. Derfor radiotavshed. For de ca. femten bedste af de bedste. 

Vi blev så fulde. Og en hældte rødvin ud over samme reol, som Bedstebøssen og undertegnede sirligt havde malet otte timer tidligere. Men det kunne jo tørres af. Værre ser det ud i vindueskarmen, hvor ingen tænkte på at puste lysene ud, før de smattede karmen (også 100 pct. nymalet) ind i stearin. Jeg har endnu ikke fundet overskuddet til at gøre noget ved det.

Åh! Jeg bliver så fucking lykkelig af at tænke på mine venner. Ikke at jeg egentlig sådan kan tillade mig at være stolt by proxy. Men et eller andet må jeg alligevel have gjort rigtigt, når jeg har været i stand til at fange så mange gode mennesker i mit net. Jeg ved godt, jeg har sagt det før.
Det bedste var (nærmest) om søndagen, da sms’erne begyndte at tikke ind. Sms’erne med tak for i går – og hver og en med denne vigtige og afsindigt skønne tilføjelse:
“Hvor kender du bare mange fantastiske mennesker.”
Jeg elsker mine venner – men hvad bedre er: De elsker hinanden. NICE.
Nyere indlæg