Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Måned: juli 2013 (side 1 af 2)

Barbies (og lebbens) drømmehus.

Bedstebøssen er i Berlin. Jeg skulle have joinet ham i weekenden, men det virkede på en eller anden måde lidt for kontraproduktivt at drage direkte på Berghain i forlængelse af en uge med tavshed, rene tanker og vegetarmad.

Så jeg sprang over.

Det fortryder jeg en lille smule nu. For vi fangede lige hinanden på Facebook-chatten. Hvor han fortalte lidt om sine planer for i dag.

Og det viser sig, at han i dag blandt andet har planlagt en tur forbi The Barbie Dreamhouse Experience.

Jeg vidste ikke, at The Barbie Dreamhouse Experience eksisterede før dette øjeblik. Nu kan jeg ikke dø, uden at have besøgt The Barbie Dreamhouse Experience. Lad bare andre have deres Mekka. Jeg har min The Barbie Dreamhouse Experience.

Jeg har linket syv gange til The Barbie Dreamhouse Experience i dette indlæg i håbet om, at The Barbie Dreamhouse Experience-folkene tracker trafikken tilbage til Lebbelivet og forærer mig noget merchandise. Helst en prinsessedukke.

OMG. Okay.

The Barbie Dreamhouse Experience er et fuldstørrelse Barbie-hus, hvor man går rundt blandt fuldstørrelse Barbie-ting. Jamen for fanden da. Det lyder som paradis.

Hvis man ikke kender mig, ved man nok ikke, at jeg er grænsende til sygeligt besat af Barbie.

Det går afsindigt dårligt i spænd med min feministiske selvforståelse, at der ved siden af Kate Bornstein og Judith Butler i min bogreol står i hvert fald tre bøger om Barbie. Jeg har sørget for at sætte mit feministiske bibliotek ved siden af Barbie-bøgerne. For ligesom at opveje. Jeg er et sammensat menneske. Ikke så stolt af det.

Anyway.

Jeg fortalte mine kolleger om Dreamhouse Experience. Jeg tror, min besættelse kom bag på dem. Vi blev enige om, at jeg muligvis kun er lesbisk for at opveje min Barbie-fascination. Jeg blev simpelthen nødt til at kaste noget seksuel modvægt ind for at godtgøre, at jeg elsker – ja, elsker – dette sexistiske, platinblonde plastiksymbol.

Undskyld.

Nå. Men Dreamhouse er kun åbent frem til slut-august, så nu bliver jeg nødt til at få smidt en Berliner-tur ind i mine sensommerplaner.

Ligegyldigheder på en tirsdag. Lev med det.

Nå. I løbet af min meditationsferie drømte jeg, at en af mine gode venner vandt seks herlige millioner i Lotto.

Så da jeg i lørdags ved femtiden stod i Fakta og handlede til kroket-gilde (arrhh maaaan, vi burde have spist kroketter, sgudda. Megafejl.), og manden foran mig i køen købte en lottokupon, tog fanden ved mig.

Fem minutter senere og 50 kr. fattigere stod jeg med ti rækker og to jokertal. Og en klar følelse af, at lykkens gudinde ville smile til mig (flovt).

Jeg glemte umiddelbart alt om det igen, smed kvitteringen i min pung, men huskede i dette øjeblik det hele. DET HELE.

Fandt kvittering, googlede lottotal og har nu den længste næse i verden. For selvfølgelig blev det ikke engang til trøstepræmien på 45 kr. til tre rigtige.

Jeg har måske spillet lotto to gange før i mit liv. Men følelsen, der sidder i min naive krop lige nu, er præcis den samme, som begge de gange, samt som når jeg (igen) ikke vinder en skid på den skrabejulekalender, min mor troligt forærer mig og min bror hver gang, vi skriver første december.

Gigantisk skuffelse.

For jeg tror altid – hver eneste gang – at nu sker det. Nu vinder jeg. Jeg kan bare mærke det.

Men nej. Så champagnen må vente. Held og lotto my ass.

Rusland, for fanden da.

Det er jo ikke rigtigt nogen nyhed længere, at der i Rusland i år er blevet vedtaget en lov, der gør “homoseksuel propaganda” strafbart.

Det betyder, at man, hvis man opfører sig ‘overdrevet homoseksuelt’, kan få en bøde – eller endda fængselsstraf.

Og hvordan vi så lige definerer ‘overdrevet homoseksuel adfærd’, er en kende uklart (“undskyld, frøken. Dit hår er liiiige kort nok til, at det ikke opfordrer til lesbianisme. Du er under arrest.”).

Men du må i hvert fald ikke:

  • Anerkende åbent at du er homoseksuel
  • Kysse din same sex-partner i det offentlige rum
  • Bære regnbueflag (come nu on, Rusland!)

Du er i øvrigt ikke sikret som homo-turist i landet – forbuddet gælder også udlændinge. Og hvis du og din same-sex-partner havde tænkt, at I skulle adoptere en russisk baby, kan I med den nye lovgivning også skyde en hvid pind efter den plan. Al adoption til homoer uden for Rusland er nemlig også med loven blevet forbudt.

Det har ført til en masse mere eller mindre gennemtænkte protester – blandt andet har der henne på Facen floreret en kampagne for at boykotte Stolichnaya-vodka. Hvilket vist nok er ret tåbeligt, idet der er tale om et privat selskab, der endda er hovedsageligt ejet af kræfter uden for Rusland, så det gør ikke ondt på den russiske regering at man dropper sin Stoli.

Desuden har Stolichnaya-folkene i medierne efterfølgende givet udtryk for, at de er imod den nye lov, og at de bakker op om LGBT-rettigheder i Rusland.

Flere peger da også på, at det er mere interessant at se på vinter-OL, der rykker til Rusland (Sochi) næste år. Fx kunne man kræve, at hovedsponsorerne her – der blandt andre tæller Samsung, Coca-Cola og Procter and Gamble – tog afstand fra loven ved at droppe arrangementet? Du kan sætte din virtuelle underskrift på et brev til sponsorerne lige præcis her.

Nå. Men foruden den internationale opmærksomhed har en række sindssygt modige russiske aktivister demonstreret mod loven. I Rusland. Og de fortsætter, selvom konsekvenserne har været ret forfærdelige, se blandt andet billedet nedenfor – og flere via følgende link.

Det rører mig meget dybt.

Foto: Getty Images via Buzzfeed.com

Jeg spiste hendes drømmekage. Så at sige.

Per-fucking-fekt weekend.

Fredag blev hende, jeg kender (i bibelsk forstand), og undertegnede smidt ud af Akademihaven, da vagten med den temmelig sure hund kom rundt med sin lygte klokken 22.

Vi hoppede videre med en six-pack ned på Sønder Boulevard, kastede os på et tæppe og nåede at drikke halvanden dåseøl, før vi begge småblundede. Puttede os sammen under hjørnerne af tæppet og lyttede til alle festerne, inden vi tog os sammen til at smutte hjem i seng. Nærmest før midnat. En uges meditations-retreat med vækning klokken 05(!) har alligevel taget lidt på kræfterne åbenbart.

I går blev delvist tilbragt med hovedet i solen + i skødet på samme lækre dame som fredag. Vi begyndte at fantasere om kroket.

KROKET, sgudda!

Jeg ringede til mine dejlige venner T&S, der droppede planer om Barnaby og hjemmebag på sofaen (jeg er beæret) og i stedet pakkede drømmekagen med i tasken. My GOD, de er nuttede.

Og så drønede vi ellers i Jysk og købte et kroket-sæt, der til den nette sum af 50 kr. helt sikkert ikke er fabrikeret af børnearbejdere i Bangladesh, vi smed en salat sammen og hev en box rosé med ned på boulevarden.

Fandt det mindst knoklede stykke græs, og jeg blev – præcis som T&S – lammetævet i flere runder af det udprægede konkurrencemenneske, jeg kysser med.

Til gengæld åd jeg hendes drømmekage. Som man siger.

Men nu kan jeg nok heller ikke trække udpakning, rengøring og all that jazz særligt meget længere.

God søndag, folkens.

Tilbage.

Wow. Bare wow.

Tilbage til virkeligheden efter en uge, der ligeså godt kunne have været tre. På den bedst tænkelige måde.

Jeg flyver lige lidt videre på den følelse og tager op i parken og griller nogle grøntsager – efter en uge på ren vegetarkost virker kød pludselig som et lidt voldsomt skridt – med en viiirkelig dejlig dame.

PS. Hvis nogen derude ikke har kastet sig over meditation endnu, så er det altså på tide. 

På gensyn om en uge!

I dag tager jeg ud i noget natur og er helt stille. Helt stille. Uden telefon og computer og tv og bøger og musik. Absolut tystnad i fem dage og semi-absolut ditto i yderligere to. Som i tavshedsløfte og sådan.

Jeg har taget turen før – forrige sommer – og det er måske det bedste, jeg kan forestille mig at gøre for mig selv. Bare lige nogle dage uden distraktion, hvor man når helt derind, hvor man kommer gennem rastløsheden og kan mærke sig selv.

Foruden løfte om tavshed aflægger jeg i øvrigt også et no sex-løfte (og et no killing-løfte, så bare rolig…) i den kommende uge. Så der bliver ikke nogen saftige historier til bloggen, selvom jeg skal dele værelse med tre fremmede kvinder.

Vi ses næste fredag.

Nyd sommeren så længe!

Junger.

Jeg kan huske, at der var nogen i min folkeskoleklasse, der spillede håndbold (efter jeg selv gav op på den sport. Årsag: Sindssyg og panisk angst for bolde. Hvor ulebbet. Skam mig) med en, der blev kaldt Junge.

Jeg mødte hende aldrig. Men har altid forestillet mig, at hun havde kæmpestore bryster.

I dette øjeblik går det op for mig, at det nok bare var hendes efternavn. Flot.

Anyways. Jeg har lige delt en flaske cava og de sidste solstråler på Bryggen med min dejlige veninde S., og som altid glemte jeg, at kvinden er rygende A-menneske og derfor begynder at gabe allerede lidt over ni.

…Og her ligger jeg så med en let boblebrandert and nowhere to go. Og jeg har endda ferie (FERIE!) i morgen. Det er heldigvis i netop den tilstand, jeg præsterer de absolut bedste blogindlæg. Hvilket ovenstående er et stjernegodt eksempel på.

Så kom ikke her.

Det handler om lesbisk porno. Hvis vi skarpvinkler.

Badum-tji. Tak til Lamebook, min yndlingsoverspringshandling three years and counting…
Kilde: Lamebook.com

Og jaja, jeg ved godt, jeg også skal have skrevet lidt om crazy Rusland. Men jeg tjekker liiiiige Lamebook en enkelt gang mere først…

Det er fanme trist: Farvel og tak for (lesbisk) kaffe.

Lesbisk Kaffe og Øl lukker. Det er fanme trist. Sådan – helt vildt trist. Jeg har aldrig været stamgæst, bevares, men bare det at have et valg – at man de seneste to år kunne vælge – hvor man ville hen, når man sad der post-middagsselskab og havde lyst til at drikke en lesbisk øl.

Det var altså dejligt.

(Billedet er lånt fra Lesbisk Kaffes Facebook. Må man gerne det? Ellers så sig lige til, en eller anden.)

Nu er det så igen bare Vela, der er svaret (eller hvad? Er der noget jeg ikke ved? Hvor går man hen? Hva?).

…Og så var der bare noget ganske særligt fedt ved at have en lebbebar mindre end 500 meter fra sin hoveddør. Livslebben og jeg har flere gange drukket kaffe derinde, dengang det stadig var en kaffebar, endda med homohunden sovende under bordet (nååårhhh, sødt).

For ikke at glemme de øl og drinks, der ikke var semi-fjollede jordbærkys, jeg har indtaget derinde. Fornøjeligt.

Men helt generelt var det bare rart at have valgmuligheder, når man ville i lebbebyen. Æv!

Lisbet og Tina – ejerne – skriver på barens facebook, at de trænger til at leve et normalt liv igen og derfor sælger baren. Og det kan man jo ikke fortænke dem i.

Så kan man jo bare håbe, at de nye ejere også måske har lyst til at drive Københavns uden sammenligning cooleste lebbe-hangout.

…Ellers bliver det sikkert en(dnu en) billigbar med et alt for ungt klientel og al for høj pumpemusik. Lød det fra tanten på toogtredive.

Anyways – der er inviteret til afskedskalas på lørdag, og jeg synes, I skal bakke op. Selv befinder jeg mig lørdag i nogle omgivelser, der muligvis er så præcis en diametral modsætning til lesbisk alko-heaven, som de er muligt (mere om det senere), så drik en enkelt for mig også.

“Tak for kaffe”, lørdag den 20. juli fra kl. 15, Lesbisk Kaffe og Øl, Enghavevej 56, København V.

Banebrydende resultater af omfattende undersøgelse vedrørende lesbisk barbering.

Jeg har udført omfattende feltundersøgelser og føler mig nu parat til at publicere de banebrydende resultater.

De kommer her:

Lebber bruger generelt herre-barberengangsskrabere frem for lady-ditto. Og med “generelt” mener jeg, at jeg kender i hvert fald to lebber, der kører dén stil.

Ja. På en lebbes badeværelseshylde finder du ikke nogle pink og syrenfarvede Venus-tonight-tonight-we’re-gonna-make-it-happen-skrabere.

Næ nej.

Når lebber skal have glatte ben og armhuler med videre, klares det med Mach 5 eller Gillette-the-best-a-man-can-get eller noget andet strømlinet i blåt/krom med neonfarvede fartstriber på grebet.

OMG. Jeg googlede lige “Mach 5”. Vidste I, at det også er Gillette, der laver dem? Gillette sidder benhårdt (pun intended) på barbermarkedet, viser det sig.

Det var det hele.

Og jeg er i øvrigt undtagelsen for reglen. Selv bruger jeg nemlig en lyserød engangsskraber, der er så gammel, at jeg i dette øjeblik kommer i tanker om, at den faktisk flyttede med mig fra min forrige lejlighed. Ja. Det er et år siden snart. Den er praktisk talt antik. Shit, hvor uhygiejnisk.

Er det en trøst, at jeg kun bruger den forhistoriske engangsskraber under armene? Resten epilerer jeg. På nær når jeg er for doven, jf. følgende indlæg om (min) kønsbehåring.

Ældre indlæg