Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Måned: juni 2013 (side 2 af 3)

Shh.

Jeg er løbet tør for ord. Det føles mærkeligt.

Og der er nok mere tale om et lager, der lige skal fyldes op igen (det sagde hun også i går) end om en ressource, der er for evigt udtømt (og dét sagde hun også).

Men der har I forklaringen på stilhed.

“I seng med” = fingersex. Ikke?

Det der øjeblik, hvor man sidder til et middagsselskab med fin blanding af heteroer og lebber. Og en af lebberne spørger, hvor mange kvinder man har været i seng med. Og man så svarer.

Og en af heteromændene (vi snakker venstrefløjsbløde-fløjlsfyre) spørger, hvordan man egentlig definerer ‘at være i seng med’, når man er lebbe?

Og man svarer, “fingersex og opefter”.

…Og de to heterofyre kigger på hinanden og high-fiver, fordi de lige har kunnet lægge alle dem, de var sammen med i ottende klasse oven i deres bollelister.

Fredagsporno(agtigt): Drag king eller bøvet brugtvognsforhandler?

Kvinder i drag spiller et farligt spil. Jeg tager stadig mig selv i at kigge en ekstra gang, når jeg passerer korthårede kvinder. Deres yderligere ydre karaktertræk underordnet. Bare lige kigge. Korthårede kvinder er bare så PÆNE.

Og præcis på samme måde, når kvinder er klædt ud som mænd – det være sig heterokvinder såvel som homo-ditto.

Min eneste heterokvinde-scoring skete da også kun, fordi vi dengang for godt to år siden var til en kostumefest, hvor hun var klædt som – you guessed it – mand. Den kunne jeg ikke lige lade passere.

Så vidt jeg husker sagde jeg til min veninde, at jeg ikke gik, før jeg havde scoret hende. Og som sagt så gjort. På den måde er jeg ret stædig vedholdende.

Det minder mig om den her sang med Magnetic Fields. Bare med omvendte fortegn. Det er i øvrigt en af mine yndlingssange lige for tiden. Læs lige teksten også  – den er fab.

(OMG! Jeg havde ikke set musikvideoen, før jeg lige i dette øjeblik youtube’de sangen. Der er jo en sindssygt hot drag king med i den. Jeg ser den lige igen. Og igen. Og igen.)

Selv har jeg også forsøgt mig med herretøj og -makeup et par gange. Uden det mindste held. Det mindste.

Min krop og mit ansigt er nemlig indrettet således, at så snart jeg iklæder mig malet skæg og tilbagestrøget hår, ligner jeg uværgerligt en afsindigt bøvet brugtvognsforhandler.

Eller ham der, der synger “Lampen er diiiiiin, lampen er miiiiin” i Aladdin. Noget med nogle meget utroværdige øjenbryn i hvert fald.

Så den disciplin lader jeg andre om.

Shit. Nu kom jeg vist nærmest i første afsnit til at kalde korthårede kvinder for drags. Flot.

Fejlfyldt og selvmodsigende. Sgu.

Det her er bare en anbefaling. Jeg synes, det er så godt og præcist skrevet:

Debatindlæg i Politiken: Jyllands-Postens homoleder er fejlfyldt og selvmodsigende

Og så er jeg i øvrigt en karrierehøne, der kører med karriereklatten these days  (Stine Bosse, move over. Uden at jinxe). Derfor en smule blogfravær. Undskyld-agtigt. Men jeg gør det jo for vores alle sammens skyld. For ligestillingens skyld. Agtigt.

“Hun spillede bordfodbold på en [unavngiven] bar i København.” Godt så.

Nå. Men i mangel af et liv, sad jeg lige og læste et – i øvrigt glimrende – interview med Marie Key (hvem ellers?) på Politiken.

Den første halvdel af portrættet er – nærmest bemærkelsesværdigt – fri for referencer til seksualitet. Men så afsløres alt – alt – ellers i følgende afsnit:

“En vinteraften i februar 2009 stod [Marie Key] med en veninde på en bar i København og spillede bordfodbold og drak øl, da lynet slog ned via musikken fra højttalerne. Det var lyden af Medinas gennembrudshit ‘Kun for mig’, og den rene, kølige lyd og den sårbare stemme fik Marie Key til at stoppe op.”

Hold nu kæft, Vela, hvor er du dårlig til at gemme dig.
Læs interviewet her – det er godt.

Hvis blikke kunne dømme…

Nåjo. Jeg var til et formidabelt middagsselskab i fredags. Eller grill, som de unge kalder det. Med en noget nær perfekt blanding af nogle af de allerældste og allerbedste. 

Havde ondt i kæbemusklerne af bar’ latter, da jeg vågnede lørdag.

Der faldt simpelthen så mange one-liners den aften. Så mange, at jeg vågnede op dagen-derpå med et dokument på min iPhone, hvor der bare stod en masse umiddelbart sorte sætninger, blandt andet:

Hvis blikke kunne dømme.” (Nu griner jeg faktisk af det igen. Min gode gamle ven K. sagde forkert, da jeg sendte ham et – naturligvis velment (host-host) – dræberblik. Og coinede på den måde en helt formidabel fejlfrase. Hvis blikke kunne dømme. Ja. Hvis bare blikke dog kunne det.)

I dokumentet står der også:

Pik er en tilstand.
Jeg kan for min gud ikke huske, hvorfor pik er en tilstand. Det generer mig lidt, at jeg svagt erindrer, vi også blev enige om at fisse er stilstand. Men det virkede meget sandt i det øjeblik i en baggård i aftensol på Nørrebro. Og alt handlede om pik. Alt blev pik. Og igen faldt snakken på kødpik og blodpik. Og jeg er stadig lige (lesbisk?) frastødt af koncepterne.
Man skulle tro, vi havde været pisseskæve, men i virkeligheden er vi bare helt enormt sjove. Punktum.
Nå. I selskabet var også de gode lebbeskuder lebbe-E. og lebbe-K., som jeg vist har nævnt en gang eller to tidligere. Halvvejs gennem middagen fortalte K., at hun de gange, hun har været i Afrika, hvor hun har rejst en del, har oplevet hvordan mænd dernede lægger vildt og voldsomt an på hende alle steder, hun kommer frem. Ja – som hun sagde (og jeg nedskrev):
“Der er store dele af Afrika, der er meget tiltrukket af mig.”
Al generalisering til side, blev vi enige om, at det måtte skyldes, at når man færdes i lande, hvor homoseksualitet overhovedet ikke anerkendes, endsige ses, er det sværere at aflæse tegn som mohawk, baggy bukser, trainers og stretches i øreflippen som lesbiske konnotationer. 
Som lebbe-E. udtrykte det, mens hun pegede på sin lady:
“Hvis det her (vifter med armene rundt om K.) ikke er det universelle tegn for ‘lesbisk’, hvor er vi så henne? Hvad skal der så blive af os?” 
Og jeg kan faktisk lidt godt huske det, fra de gange min lille eks N. og jeg var i Cairo og Alexandria, hvor vi havde venner. Vi holdt åbenlyst hinanden i hånden på gaden, og mændene – og kvinderne – troede helt tydeligt bare, vi var veninder (eller endda: at N. var en mand – hvilket jeg nu synes var en svær forveksling at begive sig ud i. Jovist, N. er korthåret, men derudover også meget lille og med ret feminine træk, egentlig). 
Vi opførte os kort sagt præcis, sådan som vi havde fået at vide, vi “nok helst skulle lade være med i et muslimsk land”, og ingen løftede et øjenbryn.
Forklaring, tak?

Sådan tænker ældre mennesker om homosex

Faktisk er det alt, alt, alt for godt vejr til at blogge for tiden. Så I må nøjes med lidt ultralight stof. For min dejlige bøsse M. sendte mig denne video forleden, som jeg meget gerne vil dele med jer.

Man bliver i ret godt humør af den, hvis solen ikke skulle have gjort tricket.

Alle de følelser for alle de eks’er

Det handler altså lige om Dan Savage igen. Beklager. Men jeg tror, jeg elsker ham.

Episode 344, tid: 31:58:

Lesbisk kvinde ringer ind og er bekymret for, om hendes ret nye kæreste stadig har følelser for sin eks?

Dan Savage svarer:

“Nu er jeg er ikke lesbisk. Men det, jeg kan forstå på alle lesbiske, jeg kender, er at de bestandigt forbliver forelskede i deres ekskærester i al evighed. Så at udelukke en kæreste, fordi hun stadig har følelser for sin eks, er måske en dårlig ide. For hvad sker der, når du så dumper hende? Well, du møder sandsynligvis en ny damekæreste med en eks, hun stadig har følelser for.”

Åhada. Du er altså en lille bitte smule 100 pct. spot on, sødeste Dan.

Jeg ved godt, det er farligt at generalisere og afskrive sorte svaner med afsæt udelukkende i egne erfaringer. Men. Jeg holder i hvert fald helt personligt stadig ganske afsindigt meget af alle mine ekskærester. Måske er det ikke decideret romantiske følelser, der er på spil længere. Men masser af følelser anyways.

So there’s that.

Fredagsporno – eller: Ud&Se med Lebberne

Er det kun mig, der har bemærket, at Ud&Se kører lesbisk tema i år? Jeg er VILD med det.

For godt en måned siden så jeg, at nogen havde efterladt februarudgaven med Marie Key på forsiden i stueetagen af den bygning, hvor jeg arbejder.

Jeg gik forbi bladet to dage i træk (hej til rengøringspersonalet, by the way), før jeg tog det med mig op.

Gemte det i tasken, til jeg kom hjem. Hvorefter jeg åbnede og lynlæste portrættet (det var ret kedeligt), lige inden jeg skulle ud af døren.

Da jeg var på vej hjemmefra, top-travl og godt i gang med at smække bag mig, styrtede jeg alligevel tilbage og lukkede bladet i, så det ikke lå opslået på Marie Key-portrættet. Fordi jeg synes det var flovt, hvis nogen skulle opdage det.

Det var faktisk det, jeg efterfølgende var mest flov over: At jeg tilsyneladende er så bevidst besat, at jeg forsøger at skjule besættelsen. (Især fordi jeg i virkeligheden ikke er så besat. S’jøst. Jeg kan godt selv se, det lyder som en stor fed løgn. Men! Jeg har faktisk fx ikke billedgooglet hende nogensinde før i dette øjeblik, hvor jeg skulle finde coverbilledet. Jeg kan bare nogle gange virkelig godt lide at gøre en god historie bedre. Halvdelen af hvad jeg skriver er på bloggen er heftigt pyntet og pumpet. Jeg lyver med andre ord hurtigere end berømte ponyer kan løbe.)

Linda P. faldt jeg over her til aften, da jeg var på vej hjem med toget fra spontan-tur i Amager Strandpark og verdens bedste selskab.

Jeg troede først, at forsidemodellen var ham-der-fra-Sort-Sol-hedder-han-måske-Steen-Jørgensen-jeg-gider-ikke-lige-google-selvom-det-havde-været-hurtigere-end-at-skrive-den-her-idiotiske-bindestregssætning.

Hun får lov at være godnatlæsning (som vi kalder det) snart. Altså Linda P. Hun er ret hot på det billede.
 

Tænk at være tvunget til at lyve om, hvem man er.

Har I læst denne her artikel på Information.dk?

Den er så tankevækkende, synes jeg. Især når folk vover at sige, at der “ikke er mere at kæmpe for”. At homoer jo har lige muligheder i DK. For det passer simpelthen ikke.

Artiklen starter sådan her – resten kan I læse ved at følge linket:

“Desværre. Vi kan ikke hjælpe dig med et eneste navn, lyder beskeden. Christian Bigum fra Pan-idræt har ledt, men ikke fundet en eneste åbent mandlig homoseksuel eliteidrætsudøver i bare en enkelt af de store tilskuersportsgrene i Danmark. 


Ingen. Hverken i fodbold, håndbold eller ishockey. 


Det er ikke, fordi de ikke eksisterer – Pan Fodbold har kendskab til tre homoseksuelle superligaspillere lige nu, men ingen af dem har lyst til at stå offentligt frem, mest fordi de er bange for fansene.”
Shiiiit?
Ældre indlæg Nyere indlæg