Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Måned: maj 2013 (side 1 af 3)

Distortion – Vesterbro – tidligt i seng

I virkeligheden er jeg skidedårlig til Distortion. Jeg ved ikke, hvorfor jeg er god til Roskilde, men dårlig til Distortion. Jeg bliver simpelthen bare top-utilpas af så høj en koncentration af unge, fulde og hippe mennesker. Til Distortion. Ikke på Rossen. Rossen elsker jeg jo.

Men når festen farer gennem mit kvarter, så kan jeg jo ikke ikke deltage. Og nogle gange er det jo også meget sjovt. Sidste år havnede vi i Automathallen på Enghavevej. Mig, nogle lebber og titusind enarmede tyveknægte. Og gratis kaffe. Hvilket faldt i lebbernes smag, naturligvis.

Så jeg bevægede mig ud i det igen i går. Prøvede med det der åbent sind.

Først øl i noget park med noget hund og noget godt selskab efter work. Så noget øl på noget Sdr. Boulevard uden hund men stadig i godt selskab. Så noget mere øl og noget udmærket pulled pork-sandwich i samme strålende selskab. Og så endnu mere øl og endnu mere selskab.

Alligevel var det hele lidt, meh. Jeg skyder skylden på menneskene. DER VAR BARE SÅ MANGE AF DEM.

Og så tog jeg hjem. Efter en halv times tilløb. Ikke at jeg ikke gerne ville hjem – det ville jeg, og gerne lige med det samme – men tanken om at skulle bevæge mig gennem mylderet spændte totalt ben for min handlekraft.

Endte med jeg tog Magnetic Fields i ørerne. “Lidt af et statement”, kaldte min veninde det, da vi skiltes, og henviste til, hvor freakishly asocialt det var på den måde at melde mig ud af festen. Men det var noget så rart at bevæge mig gennem masserne til mit eget soundtrack.

Var der i øvrigt nogen af jer, der var nede på Lesbisk Kaffe? Der var proppet, da jeg gik forbi på vej hjem. Havde fået totalt lesbisk præstationsangst, hvis ikke det var fordi jeg havde god gammel indie i ørerne.

Fredagsporno – I ved, I kan li’ det

Altså Kittiez and Tittiez er vel så småt ved at være old news. Men i den lesbiske pornojagt kan man så meget passende i stedet fx bevæge sig hen forbi Butches Holding Animals.

Jeg kan anbefale oktober 2012, hvor der er nogle virkelig, virkelig pæne butches, der holder nogle virkelig, virkelig søde dyr. Og engang imellem bare en kat.

Katte er overrepræsenterede på bloggen (og i lesbianisme generelt). Og katte er også søde nok. Hvis man fx ikke lige har adgang til en fransk bulldog.

Ku’ godt (lebberne, ikke dyrene). Fotos lånt fra butchesholdinganimals.tumblr.com 

Mit såkaldt lesbiske æiv. Æiv. Æiv.

Det er sgudda ved at være lang tid siden, vi har kigget på søgeord!

Jeg tjekkede lige igennem, hvad I har googlet for at finde frem til bloggen – og jeg var især vild med følgende udsnit af søgeordsoversigten:

…Jeg er åbenbart ikke den eneste, der crusher på en vis Frk. Key. (Med mindre, selvfølgelig, hun bare heavy-googler sig selv?).

Og så er jeg i øvrigt sikker på, at alle dem, der har googlet ‘numser’ og ’sexede damer’ blev sygt glade, da de havnede på arbitrær lebbeblog. Det var netop det, de ledte efter.

Jeg kan også se, at der er mere end 1.000 af jer, der har fundet mig den seneste måned ved at google diverse sammenstillinger af ‘mit såkaldt lesbiske liv’. Det betragter jeg som første skridt på vejen mod en eller anden form for berømmelse. Især tak til de tre(!), der har googlet ‘Mit såkaldt lesbiske æiv’. Æiv.

Come nu on.

Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har skrevet noget om Birthe Kjær. Det burde jeg nok have gjort. Det virker oplagt.

Er hun i øvrigt lebbe eller er det bare fjol?

“En skam, du ikke søger en mand.”

Normalt er jeg ret ligeglad – omend aldrig fristet – når mænd henvender sig på Boyfriend med forespørgsler om elskovsmøder. Som jeg kalder dem.

Jeg kan endda i korte øjeblikke tage mig selv i at være totalt til fals for den slags letkøbt anerkendelse. En sucker for simpel smiger.

Selvom jeg har sat kryds både ved, at jeg er til kvinder (eller ‘piger’ som Boyfriend kalder os), og at jeg søger absolut ingenting. Hverken et sextræf, en god ven eller en date, endsige en kæreste, for den sags skyld.

Når håbefulde herrer henvender sig, giver jeg dem som regel et venligt, hvis jeg selv skal sige det, “Tak, men nej tak + Held og lykke med jagten!”

Men forleden blev jeg alligevel lidt forarget, da jeg åbnede min indbakke til følgende besked:

“En skam, du ikke søger en mand.”

Jeg var for høflig til at svare det, jeg havde mest lyst til, nemlig:

“…For så ville jeg jo med 100 pct. sikkerhed være til dig, eller hvad?”

Så nu ligger brevet bare ubesvaret derinde.

Chef. Jeg kan desværre ikke komme i dag. Jeg føler mig lidt homoseksuel.

Jeg holder så meget af Landet Hinsidan. Virkelig. Af talrige årsager. Blandt andet læste jeg et semester på Kønsvidenskab i Lund, hvor vi til julefrokosten sang feministiske viser. Flertal. Som folk kunne udenad.

Sejhed galore.

Og her er endnu en cute grund til at elske Sverige:

Foto lånt fra imgur.com / 8fact.com

Kegle eller kusse? Pin eller punani?

Lige meget, hvor meget jeg kigger på det her logo for Big Bowl, ligner det altså ikke en bowlingkegle.

Det ligner noget helt andet. Men måske er det bare mig og mit beskidte sind.

Og hvor var der da i øvrigt pænt i Valby den dag i sidste uge. I ved, samme dag som P1 havde lovet “lidt regn men opklaring op ad dagen.”

Skråt op, P1 – Jeg måtte pøse instagrameffekter på i spandevis for at fjerne bare en brøkdel af himmeltristessen på ovenstående foto.

Overskriften på dette indlæg er jeg desuden overordentligt tilfreds med. Bogstavrim er mit drug.

Mere om Boyfriend.dk, for Boyfriend.dk gør mig ond

Man kan godt blive lidt glad, når man stalker rundt ovre på Boyfriend. Fordi der virkelig må være en til alle. Tænker jeg. Hold kæft et diverst crowd.

Min egen screeningproces er dog altid blevet ond og hård og fordomsfuld, når jeg sidder der som en anden Jens Vejmand*:

  • Frisk modebrille. Videre.
  • Øjenbryn bort-barberet og tegnet op med rød(!) blyant. Passer til hårfarven. Med streg under farven. Videre.
    • Dyrker en art rollespil, jeg ikke kender, men som involverer gulvlang læderkjole, støvler fra 1997 og firkantet læsebrille. Videre.
    • Hedder noget om at gribe dagen, prøve lykken eller tage chancen. Evt. på engelsk. Eller latin. Videre.
    • …Eller et vilkårligt citat fra en engelsk popsang, hvori indgår ‘woman’ eller ‘girl’ eller ‘cute’. Videre.
    • Er tilsyneladende i Sommerland Sjælland på sit profilbillede. Videre.
      • Er temmelig smart i en fart med wayfarers, nyklippet tintin og tørklæde (hvad er det med lebber og store tørklæder?). Lige et hurtigt kig (jeg er en sucker). Profiltekst afslører animerede smileys (åh, gode gamle scratchy-dj-smiley-med-solbriller, dig har jeg ikke savnet) – og en selvtillid, der langt overstiger evnen til at sortere sine s’er fra sine z’er. Videre.
      Jeg er benhård.

      Er (I) alle (sammen) sådan henne på Boyfriend – eller er det kun mig?
      *Bag skærmen, sgudda. Badum-tji.

      Advarsel: Utilsløret pral. Vennepral, endda. The worst kind.

      Åhgud. Hetero-dame-middag-drinks-fredag-aften endte – meget overraskende – på Vela klokken ca. 03. Inklusiv tre x veninder uden nogen som helst interesse for punani, vel at mærke.

      Vi spiste og drak (og drak) på Christianshavn til kl. 02.30. Og så fik jeg sandelig den – noget uimponerede flok – med på ideen om, at vi skulle på lebbebar.

      1 x lebbe + 3 x hetero-ladies. Udmærket overtalelsesevne, dér.

      Heteroveninde #1 måtte, apropos, skifte tøj tre gange på vej ud af døren – af frygt for at blive:

      1. Overfaldet med tilbud og klap i numsen (for lækker)
      2. Forvekslet med en dyke (hvid skjorte, sorte bukser – meget hot, men bestemt farligt på en lebbebar).

      Sødt.

      Men mere om det en anden dag. For der er alt rigeligt at sige om Vela – men det kræver en ædru hjerne. Ikke en klokken-fem-om-morgenen-lebbe-hjerne (i øvrigt: Øl og rom og tidspunkt taget i betragtning staver jeg fandenedme godt).

      For! Det er i virkeligheden slet, slet, slet ikke det, det her skal handle om.

      Det her skal handle om Bedstebøssen (igen). Som ringede tæt ved midnat fra Berlin. Midt i drinks. Han havde netop sagt farvel til Beyonce-koncerten dernede og ville bare ringe med følgende hjerteskærende fantastiske melding:

      “Skattis (that’s me). Det var den mest fantastiske koncert i universet! Beyonce var så sej. Det var vildt. Sååe. Jeg ville bare høre, om du skal noget på mandag? For jeg vil meget gerne forære dig min billet til koncerten i Forum (BB har naturligvis købt billet til både Berlin & København). Fordi jeg virkelig gerne vil have, at du får den oplevelse. Fordi du bare er så sød. Det er din fødselsdagsgave på forskud.”

      Jeg er blown away. Helt rørt.

      I virkeligheden kender jeg kun hitsene og alt det gamle fra Destiny’s-dagene. Men jeg var alligevel lidt misundelig på alle dem (bøsserne), der havde fået billet, da der blev meldt udsolgt efter et kvarter.

      Er det ikke vildt?

      (Who run the world? ME. Og også BB, jaja)

      NB. Jeg har af ren og skær forfængelighed fremaddateret det her indlæg. Så der er flere på Facen, der ser det. Klokken er atten minutter over fem lige nu. Så ved I det.

      Lebben bifalder: Regnbueflag

      Jeg var vild med “regnbuefarvet” (det er en farve), længe før jeg vidste, jeg var homo. Der er bare noget afsindigt appetitligt over den orden, regnbuen repræsenterer (lød det fra Lebbe-Hitler).

      Fun fact: Jeg var også tosset med at lægge mine tusser i farveorden, da jeg var lille.

      Nå.

      Men nu skriver de gode folk ovre på Homotropolis i hvert fald – apropos – at busserne sandsynligvis kommer til at vaje med regnbueflag under Copenhagen Pride til sommer.

      Dét gør mig glad. Regnbueflag er bare så PÆNE. Og homoseksuelle.

      Selvsamme Homotropolis har i øvrigt bedt mig om at skrive et indlæg til Pride-udgaven af deres trykte magasin. Jeg har jo også skrevet lidt for dem tidligere. Anyway. Jeg er meget beæret, og jeg ved slet, slet, slet ikke, hvad jeg skal skrive om.

      Hvad synes I?

      Om fitness. Inklusiv dilemma + bonusinfo. Ret præcist.

      Jeg fik endelig gjort det gode: Meldt mig ind i Fitness World (nu skal jeg bare lige huske at have opsagt mit Fresh Fitness-abonnement, så jeg ikke ender med at betale det samme for 2 x skodfitness, som for et medlemsskab af Arndal Spa henne på D’angleterre. Jeg burde gøre det lige nu, altså melde mig ud. Men det sker ikke. Og således sker det ikke de næste to måneder. Flot.).

      Og novra, hvor havde jeg glemt den aller-allervæsentligste fordel ved at træne i populært, velbesøgt center (frem for nede i affolkede Toves Galleri, hvor jeg seriøst ikke ville blive overrasket, hvis der trillede en tumbleweed hen over gulvet en dag):

      DER ER SÅ MANGE DAMER AT KIGGE PÅ.

      Jeg stæser (host-host, 3K på 23 minutter. Praktisk talt sprintertid) simpelthen bare af sted på løbebåndet, mens den ene tanktoppede, bredskuldrede, korthårede dame efter den anden promenerer forbi foran mig. Tal lige om gulerod.

      De behøver jo ikke vide, at der kører Taylor Swift og Selena Gomez (meget højt) i mine hørebøffer.

      Dilemma: Stortatoveret kvinde hentede vand. Og jeg gloede uhæmmet og stoppede ikke, da jeg så, at tribal’en bredte sig op over hele den ene side af hendes ansigt. Selvom der sad en kampsvedende engel på min højre skulder og hviskede, at hun nok var bad news. Ansigtstattoos plejer at være en god indikator i den sammenhæng.

      Bonusinfo: Jeg eksperimenterede med at erstatte alle de steder, hvor der står ‘fitness’, med ‘fisse’ ovenfor. Og. Jeg synes faktisk, det fungerede eminent.

      Men jeg blev bange for, at I ville dømme mig (hårdere). Så nu må I bare tænke jer til det. Det kan I godt.

      Ældre indlæg