Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Måned: marts 2013 (side 2 af 2)

Det er så moderne

Jeg var i teatret med en flok damer i går. For en gangs skyld var der tale om heterodamer, bør jeg måske tilføje. Og videre kan jeg tilføje, at da vi sad på cafe inden teater, tænkte jeg en lille smule:

“Aha. Det er sådan det er at være en del af en venindegruppe. En rigtig venindegruppe med OMG-har-han-været-sammen-med-hende og jeg-er-altså-ikke-så-meget-til-kagebagning-mere-til-at-bage-et-brød-snak.”

Men i hvert fald.

Efter teater stod vi lige og snakkede. Jeg fortalte om min seneste (fænomenale, hvis jeg selv skal sige det) investering: Jeg købte nemlig en sooooodastream i weekenden. Fordi både jeg og livslebben er temmelig afhængige af vand med bobler. Og jeg hader pantflasker. Ja. Jeg hader dem faktisk så meget, at jeg lige kom til at kalde dem patflasker. På den dårlige måde.

Nå, men det stod jeg så og fortalte semifremmed kvinde om. Fordi jeg er en ørn til at konversere. Jeg finder et emne, og så TØMMER jeg det.

Hun spørger: “Men er ham din kæreste også glad for danskvand?”
Jeg svarer: “HUN, ja. Det er hun også…[blablabla-mere-interessant-info-om-danskvand-og-sodastream]”
Hun spørger: “Har han da drukket meget danskvand tidligere?” (fuck, det er et røvsygt samtaleemne, alligevel)
Jeg svarer: “Næ, HUN var faktisk sådan en, der nærmest ikke måtte få sodavand på nær til jul i sin barndom.”
Hun svarer: “Nå ja. Hun. Ja. Hun. Jeg kan slet ikke vænne mig til, at folk i min omgangskreds er homoseksuelle. Det er jo ellers så moderne.”

Jeg smilede, men jeg kogte indvendigt, fordi det dybest set er megaprovo at omtale min seksualitet som et trendvalg. Grr!

Hørt på kontoret #2

Kollega havde lånt min computeroplader, der ellers lige så præcist var ført fra kontakt, gennem ledningskinne og op gennem mit skrivebord. Samtlige nedenstående bemærkninger faldt, da han skulle aflevere den. I kid you not.

Vil du hjælpe mig med at få den gennem hullet? Er den kommet? Grib fat om den, når jeg har ført den ind. Jeg kan ikke finde hullet. Bare stik den hårdt ind. Jamen, den skal forbi hårene og op gennem hullet. Stød hårdt til. Pres den ind. Der kom den.

For fanden da.

Hørt på kontoret #1

Kollega 1: “Du kan godt lige smile, når du afleverer min hullemaskine.”
Kollega 2: “Jamen jeg smilede med hjertet. Og med fissen.”
Kollega 1: “Ja, men ikke med munden.”

God, I love my job.

Skrøbelig som en lille bitte vintergæk

Mit såkaldt lesbiske liv har krævet kamp til stregen denne vinter. Det kan jeg mærke nu. Jeg har været et bundt af underskud, og det har været meget tæt på at koste mig mit parforhold. Ikke at hverken jeg eller tungsind er eneste årsag i den sammenhæng, men dog en del af forklaringen.
Jeg har ikke behov for at uddybe mere end det, ikke lige nu i hvert fald. For pludselig er himlen ret så blå, og der var både erantis og vintergæk ovre i Akademihaven, da jeg gik tur med homohund og livslebbe i går.
Alting har bare været fucking skrøbeligt i mange måneder. Måske er det ved at vende.

Nyere indlæg