Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Måned: oktober 2012 (side 2 af 3)

Sødt nok

Hvis den her blog var en krop, ville den være en af de der amerikanske typer, der er blevet så tykke, at de skal løftes ud af et vindue med en kran. Helt tung og lad. Uden aktivitet eller nyt at berette.

…Men mine dage tager simpelthen bare hinanden for tiden. Og det bliver sværere og sværere at være hende-der-altid-går-i-sort, fordi alting støver i Håndværkertilbuddet. Der er støv på gulvene og væggene og de pæne, pæne sko jeg havde stillet frem i går aftes. Til gengæld så er væggen væk. Sgu. Vi mangler lige ti centimeter, så har vi sgu et køkkenalrum. Minus selve køkkendelen, dog. Det skal lige sættes op. Ved lejlighed.

Men livet er venligt og Lebben I Mit Liv var noget af det mest nuttede, da hun stavrede ind i seng i nat efter en “kaffe”aftale med bedstevennen. Vi er holdt op med at omtale det som kaffeaftaler uden først at klatte et par gigantiske gåseøjne rundt om først. For måske starter det nok med kaffe. Men det ender altid med øl. Men de er søde nok alligevel. Alt er sødt nok.

Another Sunday

Another Sunday, another Silvan.

PS. Fisketorvet stinker.

Søøøøvand.

Min hund er lige hoppet i en dam. En helt grøn, dyndbelagt dam i Akademihaven på Carlsberg.

først grinede jeg lidt hemmeligt i skægget, fordi den anden franske bulldog (min hunds playdate) røg i dammen ved et uheld. Så gik der fem minutter, så sprang min dumme lille klamme doggy direkte ud i vandet (“vandet”) og tegnede en flot streg gennem dyndet hele vejen tværs over dammen, hvor Lebben I Mit Liv så kunne fiske ham op.

Han har været i bad. Men han lugter stadig af søvand, som den gamle Gramsespektrum-sketch siger.

Status quo på toilettet

Jeg drak lige et glas vand, mens jeg tissede. Det føles lidt som snyd. Eller i hvert fald som en 100 pct. præcis opretholdelse af status quo.

Den fineste lille numse…

Livslebben, da hun erfarer, at den anden mest populære søgning, der bringer folk til min blog, er en googlesøgning efter ‘dyresex’:

“Der er altså ikke nogen, der skal sidde og drømme om at misbruge Homohundens lille numse. Især ikke fordi han har den fineste lille hundenumse i verden.”

Livslebben, da hun ser, jeg skriver dette indlæg:

“Men det har han jo.”

Og hun har ret. Homohunden har vitterligt en usædvanlig sød numse (HAHAHA. Og i samme øjeblik, som jeg skrev ordene ’sød numse’ (mens Livslebben stadig læser med), slår Homohunden den største prut til dato. Han har med andre ord både en sød numse og en fantastisk timing).

Veninder (uden sko og kageopskrifter)

I går aftes tilbragte jeg i selskab med tre veninder. Sådan rigtige heteroseksuelle veninder. To heteroer, en biseksuel for at være præcis. Det var ikke en kombination af folk, der var afprøvet i så koncentreret form før, men cocktailen var dømt til at lykkes – vi kender alle fire hinanden på kryds og tværs, og vi er på en eller anden måde en lille smule ens i al vores forskellighed.

Som min gode bøsse sagde:

“…Så aftnen kommer til at handle om at sidde og drikke rødvin og råbe meget højt og være enige?”

Og ja. Han har nok lidt ret. Vi er alle ret højlydte, ret venstreorienterede og ret feministiske. Og pissesjove. Og drikfældige.

Jeg går af og til forbi venindegrupper på cafeer, som bare sidder og hygger og er så venindeagtige. Det kan jeg godt savne nogle gange. At have en ‘venindegruppe’. Noget med at tale om madopskrifter og drikke longdrinks. Svært at forklare.

Når jeg er sammen med en flok kvinder, er de fleste indbyrdes kærester, vi råber alle sammen højt og snakker så godt som aldrig om mad, med mindre vi taler om den mindst vellykkede chokolademousse (men dog stadig yderst velsmagende, bevares) i universet, som en ellers mægtig gourmant lebbe i omgangskredsen fremtryllede. Vi kalder det chokolademoussesuppen.

Det var i hvert fald en skidehamrende god aften i går. Jeg var hjemme ved lidt-i-tretiden. Overvejede lidt Homoelectric. Men var for doven (var det godt?). Overvejede lidt at tage en pizzasandwich med i seng. Men var for doven.

…Og sov så ellers fra Livslebbe (vi kører med et sæt nøgler pga. andet sæt udlånt til håndværkere), der oven på sin bytur ringede på døren i en time, før jeg fattede, at Homohunden sprang rundt oven på mig og gøede, fordi dørtelefonen kimede. Undskyld til Livslebben.

Anyway. Det der kvindefællesskab, hvor man fniser og taler om sko, kan jeg føle jeg går glip af. Men måske tager jeg fejl – for måske findes det slet ikke. Når jeg havner i venindearrangementer, er de alligevel aldrig ligesom i Sex & The City.

Og måske gud-ske-tak-og-lov-for-det.

(Selvom mine veninder virkelig har pæne sko.)

TILLYKKE til en stakkels dating-prøvet lebbe

SÅ er det tid.

Jeg har læst konkurrenceindlæggene mange gange og har ligeledes udbedt et panel bestående af veninde-lebbe, ekskæreste-lebbe og lebbe-i-mit-liv-lebbe om hjælp.

Og vi var faktisk enige. Jeg bad alle vælge de to historier, de synes var bedst. Og selvfølgelig var der forskelle. Men én historie gik igen som favorit hos alle: Staklen, der havde været på date med en genert pige…og dennes bror.

Så tillykke til K. (der har fået besked via email). Jeg håber virkelig, du får brugt dildoen sammen med en kvinde m/k, uden at dennes lillebror befinder sig i lokalet!

Vinderhistorien:

“Vi har aftalt at mødes på en café ved åen. Jeg er sent på den og regner med, at hun er kommet. Vi har aftalt at mødes uden for, og det er overskueligt at tjekke de få små runde borde, som klemmer sig sammen mellem terrassevarmere og planter. Jeg kan ikke få øje på hende. Godt nok sidder der en pige, som min Gaydor slår ud på, men hun sidder sammen med en fyr. Hun kunne ellers godt ligne hende på billedet på datingprofilen lidt. Jeg dasker ligesom tilfældigt forbi deres bord.

– ”Hvad hedder du”? Det er fyren, der spørger.

Jeg siger mit navn, og han smiler glad.

”Det her er så din date”, siger han og nikker mod pigen.

Jeg smiler til hende. Hun siger hej og kigger hurtigt ned. Jeg trækker en stol hen til bordet.

”Jeg har lidt svært ved at møde nye mennesker, er ret genert, så jeg tager altid min lillebror med på date”, siger hun med blikket fikseret på det fyldte askebæger.

Jeg forsøger at nikke meget forstående.

Jeg prøver at få en samtale i gang med hende, min date. Det går mildest talt helt elendigt. Hun svarer kun med enstavelsesord og tager ikke selv initiativer i samtalen. Tavse pauser vokser efterhånden frem mellem sætningerne. Efter lidt tid bliver jeg tilpas frustreret og henvender mig til broren i stedet. Det viser sig, at han læser litteraturvidenskab på Uni, og snart er vi inde i en længere snak om nyere danske forfattere. Hun siger ikke noget men ser da på mig nu.

På et tidspunkt skal lillebror på toilettet. Jeg overlader initiativet til samtale til hende. Hun griber det ikke. Jeg indser det formålsløse i projektet og siger, da broren er tilbage, at jeg er nødt til at gå. Jeg rejser mig og siger pænt farvel og tak for nu.

”Må jeg få dit nummer”, spørger hun.

”Ja da”. Jeg giver hende mit nummer og fortryder med det samme. Nu skal jeg til at rode mig ud af den senere.

Tja, og så cykler jeg hjem fra endnu en date.”

Det blev K.’s historie der vandt, fordi alle i juryen kan genkende elementer af den der forfærdelige og desperate date-situation, som man faktisk først efterfølgende helt kan forstå, hvor langt ude har været. Heldigvis gør anekdoter som denne sig strålende i underholdningsøjemed. Og det kan du, K., så glæde dig over, mens du voldbruger din nye dobbeltdildo.

För Jävlan! Det har været en gigafornøjelse at lege konkurrence med jer. Jeg har grinet højt og længe. Klart mere af den slags i fremtiden.

Og også tak-tak-tak til seje Lust, der lagde præmie til konkurrencen. Kig lige forbi deres webshop – måske er der noget, der falder i smag?

Alle konkurrencebidragene kan stadig læses her.

‘En enkelt’ på den lokale bodega…

Puhada. Undertegnede og Lebben I Mit Liv mødtes post-work i går til en (såkaldt) ‘enkelt’ fyraftensøl.

Min nye lejlighed ligger meget tæt på et af de her helt dybbrune værtshuse, der enten kan vise sig at være en bule med løse øretæver, et helt unikt hipsterparadis eller den der gode blanding af stamkunder og studentikose fodboldknægte.

Vi måtte undersøge sagerne.

Heldigvis var sidstnævnte tilfældet, og da Homohunden oven i købet var velkommen (han havde været med mig på arbejde, så det var ligesom et must), gik vi ombord. Og en øl blev til to. Og til tre. Og da Livslebben for fjerde gang ytrede ordene:

“Ej skat, jeg har bare lyst til at drikke mig lidt halvsnalret med dig i aften.”

Blev fjerde øl flankeret af en sjus. Og af en eller anden ‘hard lemonade’ som smagte virkelig godt.

Vi væltede hjem ved midnatstid, købte et par pizzasandwicher (der ligger stadig lidt salat på gulvet foran sengen) og har ikke fået lavet en skid på lejligheden, hverken i går eller i dag.

Til gengæld, da vi gik en lidt slukøret morgentur (host-host-klokken-halv-et-host-host) med kræet, kom værtshusbestyrinden løbende ud på gaden, alt imens hun kaldte på hunden (ved navn – jeg husker ikke hvornår den oplysning blev udvekslet). Jeg ved ikke helt, om det er hyggeligt eller afsindigt stigma at være hundevenner med sin lokale værtshusforvalter.

Men kræet må have gjort et strålende indtryk. Han opførte sig også eksemplarisk. Da jeg kom gående med ham, trak han for at komme ind på bodegaen. Så han har nok ikke lidt overlast, selvom jeg måtte få Livslebben til at love mig, at hvis vi en dag får et barn, må vi aldrig – aldrig! – tage ungen med på værtshus. Aldrig.

Lidt lørdags-høhø eller: Tag med ud og fisk

Værsågod. Lidt tømmermandshumor til alle lebberne derude.

Billedet er lånt lige her.
Jeg udpeger konkurrencevinderen i morgen, søndag. Bare sådan lige fyi.

Langemanden

Hvis man er lebbe og kalder sin kærestes midterste finger for “Langemanden” – er det så et tegn på, at man i virkeligheden er hetero?

Nu er der et minut til konkurrencen lukker, og der skal findes en vinder. Weheeeiiii.

Ældre indlæg Nyere indlæg