Jeg er tosset med maskuline kvinder. Det er helt vildt. Og jeg er selvfølgelig en lille smule vred på mig selv over at have så kliche-agtig smag i damer.

Men kort hår, brede skuldre, en smuk, muskuløs ryg og ditto arme får det seriøst til at knitre i hele min krop. Særligt når det toppes af med lige præcis den slags tøj, min kæreste går i. Lavtaljede & baggy bukser, sneakers, hættetrøjer og en hue. Og så ryger hun. Selv ryger jeg ikke, men jeg synes (shh!) faktisk, det er ekstremt sexet, at hun gør det.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg er så voldsomt tiltrukket af hendes tomboy-attitude. Men det er jeg. Den får det til at svimle for mine øjne.

Og det irriterer mig egentlig en smule, fordi det næsten virker for forudsigeligt og fordi det i det forkerte selskab kan afføde kommentarer a la “hvorfor er du ikke bare sammen med en mand?”. Heldigvis primært i selskab, jeg undgår. Og det er der en rigtig god grund til, jeg ikke er. Altså “bare sammen med en mand”. Jeg tænder nemlig ikke på maskuline mænd.

Da jeg var sammen med mænd (hvilket med undtagelse af en enkelt afstikker i form af et one-night-stand dette forår, da jeg blev single, ligger fem år tilbage i tiden) var jeg absolut mest tiltrukket af meget feminine fyre. Fyre, der brugte mascara, fyre, der var tynde og ikke muskuløse. Fyre med bløde bevægelser.

Det er sgudda sært, ikke?

Min (mandlige) elsker gennem flere år havde følgende kommentar, da jeg i sin tid sprang ud: “Ej, du er #2, jeg har været i seng med, som er gået homo.” Men han var også med sin spinkle bygning, sine lange øjenvipper og sine løse håndled en blid overgang.

Jeg hader også mig selv for i dette indlæg at bruge termerne “maskulin” og “feminin”. Fordi jeg egentlig synes, den slags er noget heteronormativt ævl – og nu er jeg top-angst for at blive sat i bås som snævertsynet og ikke lige så queer, som jeg drømmer om at blive anskuet. Men prædikaterne skal nok snarere bruges til at beskrive de tegn, mine elskere gennem årene har benyttet i deres selvfremstilling.

Hold kæft, hvor er der nogle gange mange (sproglige) forbehold at tage, når man er feminist. OMG