Mit såkaldt lesbiske liv

Lesbiske bloggerier siden 2010

Måned: december 2011

En hund – ikke et barn

Min kæreste og jeg har jo købt en hund. Nej. Ikke bare en hund, egentlig, men  verdens  universets mest nuttede franske bulldog.

Af og til er han (ja, jeg er i løbet af fire uger gået fra at omtale alle hunde som intetkøn til at kalde min egen for ‘han’) med på arbejde. Især i disse dage, hvor min kæreste har fået en freelance-tjans derinde, så hun også holder til på kontoret.

Hun tog ham (hunden) op, da vi mødtes i køkkenet for at lave kaffe. Jeg holdt om hende og gav hende et kys. I samme øjeblik gik en kollega – og ven – forbi. Han tegnede med fingrene en billedramme omkring scenen og sagde ‘klik’ – forevigede i spøg og overført forstand det lille moment.

Jeg får kuldegysninger over den slags. Heldigvis var det for sjov. Men blot tanken om, at nogen tænker, at hunden er en børnesubstitut for os – det lesbiske par – får hårene på mine arme til at rejse sig.

Jeg ved ikke hvorfor. Min kæreste siger, at jeg bekymrer mig for meget. Det er nok rigtig nok. Men han den er altså bare en hund.

Et lesbisk øjeblik

Noget, jeg virkelig elsker, er når jeg – i selskab med en anden lebbe – har et såkaldt lesbisk øjeblik. Det kan være, hvis vi aer en kat, eller hvis vi taler lidt for meget om menstruation, babyer, følelser eller tøj.

Så kigger vi på hinanden hen over katten og siger (helst i kor): “lesbian moment!”.

Jeg tror ikke, jeg kan være homoseksuel uden at være meta omkring det. Jeg tror egentlig heller ikke, jeg kan være homo sapiens uden at være meta omkring det. Nogle gange føler man sig bare så friggin’ toplesbisk. Det fylder bare så meget, at man har placeret sig (eller naturligt og biologisk fra fødslen – whatever – er blevet placeret) i en kategori, som flertallet har – om ikke fordomme over for så i hvert fald en klar ide om, hvordan opfører sig.

I går talte jeg med en kær veninde om børneopdragelse. Vi er meget, meget ens. Bekymrer os nok mere om hvad andre tænker om os, end flertallet gør. Hun fortalte, at hende og hendes (i øvrigt mandlige) kæreste næsten dagligt evaluerer deres opdragelsestaktik. Det er sgudda sødt.

Sådan!

Jeg nåede at være single i tre måneder. Og derefter nåede jeg at være i et forhold, hvor min (nye) kæreste og jeg ikke havde købt en hund sammen, i to måneder. The Lesbian Way, much?

Og sandsynligvis når jeg at være i et forhold, hvor min (nye) kæreste, vores hund og jeg ikke bor sammen, i rundt regnet en måned endnu. Men all for the better – vi sover alligevel sammen hver nat. The Lesbian Way, much?

Det er meget mærkeligt. Min nye kæreste og jeg er ekstremt forskellige. Jeg har oftere end hende behov for at sætte ord på forskelligheden – hvilket vel også i sig selv er en forskel på os.

Vi blev kærester den 24. juli. Det var en søndag. Og jeg skrev et kærestebrev til hende. Hun satte heldigvis kryds ved ja (pyhada).

Det er sært at være i et forhold, hvor man er så uenige om så mange ting, som vi er. Især når man – jeg – samtidig meget tydeligt kan mærke, at det er helt rigtigt. Der er bare noget med hendes øjne. Et eller andet meget meget meget godt.